Horseracing.dk

Horseracing.dk header image 2

Gensyn med skønheden

October 28th, 2008 · 1 Comment · Dejlig dagligdag, Photos Scanrace


Peter’s foto af Finish fra da han vandt Jagt- og Fiskerihuset’s Ærespræmie den 18. oktober

At jeg synes, Finish er jordens mest vidunderlige, er vist gået op for de fleste. Men her har Peter fanget ham, som jeg ser ham. Helt uhørt og overnaturlig smuk. Han ligner mest sådan en af de her helt fantastiske avlhingste. Det er han jo ikke, men jeg har altid synes, der var lidt over ham. Ligemeget hvordan vi vender det, så er det et rigtig dejligt foto af ham.

Han kom ind igår aftes og der var ingen ende på, så dejligt det var at se ham idag. Jeg havde savnet ham rigtig meget. Han var altså også glad for at se mig og var meget kælen idag. Derudover ligner han en teddybjørn efterhånden, men det er han så ikke ene om. Og han tager åbenbart godt fra græsset på landet for han så også ud som om, han har lagt sig ud. Men dejlig som altid det var han. Som altid blev han børstet og nusset før og efter han var ude. Da han kom ind fik han det “tynde” ulddækken på, og så stod han og tørrede med det, og så blev han børstet og ordnet fint senere. Og selvfølgelig fik han gulerødder i store mængder.

Det var iøvrigt Hanne som idag gjorde mig opmærksom på Peters fotos, og som hun sagde, du vil næsten græde, når du ser dette foto af ham. Og det har hun helt ret i. Men det kan jeg nu næsten alligevel, så glad jeg er for ham. Men hun har ret, det er fantastisk fint og lige som jeg ser ham.

Iøvrigt kan det anbefales af gå ind og se flere af Peters fotos, der er flere gode, udover dem af Finish jo.

Tags: ·

One Comment so far ↓

Leave a Comment

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield