Horseracing.dk

Horseracing.dk header image 2

Grime og Finish retur

October 1st, 2008 · 1 Comment · Diverse, Photo


Finish iført den flotte lædergrime

Det er snart ved at være noget siden, jeg indleverede den lækre lædergrime til reparation. Det hastede ikke, for på det tidspunkt var Finish lige taget på en af sine landophold, og sadelmageren skulle også have ferie. Fred med det. Det gik jo nok. Det gjorde det da, og det gjorde tiden også. Hun lovede mig at ringe, når den var klar, og efterhånden var jeg da begyndt at blive noget nervøs, for SÅ længe kunne den her reparation nu altså heller ikke tage. Gad vide, om hun havde glemt mig…..?

Igår var jeg så forbi, efter jeg havde været nede og bestille en buket til Lone, men der var lukket. Til gengæld var der et mobilnummer. Så jeg smed en sms og spurgte om min grime monstro var klar. Det var den. Så idag kunne jeg så køre ned og hente den. Hun havde vist glemt mig, men ingen skade sket. Jeg fik min grime og Finish kan blive klædt pænt på igen. Han er så iøvrigt i mandags vendt tilbage til Klampenborg, så nu vil jeg dælme gerne i svingninger, så jeg kan komme ned til ham.

Tags: ··

One Comment so far ↓

Leave a Comment

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield