Horseracing.dk

Horseracing.dk header image 2

Farvel Frankie

October 6th, 2009 · 4 Comments · Diverse, Klampenborg, Photo

Jeg er lige kommet hjem fra Frankie’s (Frank Stewart) bisættelse. Når det nu skulle være, så kunne det ikke have været en smukkere afsked. At vi alle synes, det var ALT for tidligt at vi alle, men ikke mindst Lena og Sarah, skulle undvære den dejlige mand, er så en anden snak. Som jeg havde forudset, var det lige, at vi kunne være i kirken, som var stopfuld.

Det foregik i Lundtofte Kirke som båden indeni og udenpå, er en meget smuk Kirke og oveni også ligger smukt. Foto af kirken er ikke fra idag, men fra september sidste år, hvor jeg var en tur derude forbi. Jeg har nemlig en ven mere, der ligger der.

Vi startede med at synge og senere holdt præsten en rigtig fin prædiken, hvor han bl.a. læste op af noget som Lena – Frankies kone havde skrevet. Faktisk var det sådan, at det egentlig for lang tid siden lå sådan, at Frankie skulle have fulgt i de fædrene fodspor og været minearbejder, men en onkel opdagede, at han kunne ride. Og “The rest is history” som man siger – han kom i lære som 14-årig og til Danmark i 1974. Og så blev jeg så klog, at jeg fandt ud af, at Frankie var Skotte, og ikke Englænder. En væsentlig ting, især for Frankie. Således blev han også fulgt ud til rustvognen af en enlig sækkepipe, der spillede noget så smukt. Vi sluttede af på Hotel Fortunen, hvor det var rart og samles og lige lade tingene bundfælle sig.

Vi er glade for, at Frankie ikke skal lide mere, men jeg kan nok sige på rigtig manges vegne ihvertfald, at hold op hvor vi er glade for, at vi kendte ham og hvor kommer vi til at savne ham! Nedenfor Amazing Grace som også blev spillet idag, i en meget smuk version med sækkepiber og spillet af Skotter – For my friend Frankie!

Tags: ····

4 Comments so far ↓

  • Suzanne

    Det er aldrig nemt at sige farvel til nogen man holder af på en eller anden måde. Men gøres det smukt og helt i personens ånd, så kan det på mange måder være en ‘lettelse’, særligt hvis personen har haft et længere sygdomsforløb inden.

    Og det vigtigste er jo i sidste ende, at de lever videre i vores hjerter og med tiden glædes man mere over de gode stunder end tristes over savnet 😉

  • Nøden lærer…. og hvordan er det «

    […] er jeg ret så svimmel og utilpas i de her dage og igår var jeg til bistættelse, og det var derefter, jeg blev dårlig. Så jeg holder lav profil. Skal ihvertfald være frisk til […]

  • Deborah

    Suzanne – Tak for din hilsen. Det var godt for vores Frankie at slippe for flere smerter.

    Og det var en meget smuk afsked og vi vil helt sikkert mindes ham med glæde og gemme ham i vores hjerter.

  • Paul Lawrence

    Very sorry to hear about Frankie, He was a good & talented man.

Leave a Comment

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield