Horseracing.dk

Horseracing.dk header image 2

Våde vindere og dramatik i Århus

October 5th, 2009 · No Comments · Jydsk Væddeløbsbane, Photo


Kim Andersen på Sir Randolph, der vandt Stayerprøven i Århus, foran Tears Go By og Jacob Johansen og Zaphir og Mark Larsen

Lørdag var der løb i Århus. Allerede først på ugen havde jeg leget med tanken om, at tage derover. Sæssonen lakker mod enden og der er ikke mange løbsdage tilbage at gøre godt med. Og det kunne sagtens lade sig gøre viste det sig. Dog kom jeg med Træneren istedet for med transporten, men det klager jeg bestemt ikke over. Så var bilen også fyldt helt op.

Allerede da jeg stod op, øsede det ned i mængder og af samme grund blev kameraet hjemme, udover at jeg også skulle passe heste, og jeg lader ikke så dyrt et kamera ude af syne. Jeg fik et lift af en af pigerne til stalden, så jeg slap for at traske for meget i det vejr eller cykle. At sige det regnede på vejen var en underdrivelse. Jeg var mere end lykkelig for, at det ikke var mig, der skulle køre. Godt vi ikke der vidste, at hjemturen skulle blive omend endnu værre.

Vi nåede frem og hestene var godt installeret i samme nye staldbygning som sidst, men stald 1 fremfor som sidst nr. 3. Dejlige store bokse og lyse venlige rum. Intet at klage på der overhovedet. Det blev hurtigt Vida Nova’s tur til at starte og efter hun havde løbet, tog jeg hende og ordnede hende sammen med Susie og trak hende af bagefter. Hun var en sand engel. Banen var bestemt ikke til hendes fordel med alt det vand, og resultatet var som følge deraf ingen placering.

Bechmann Racings to andre startende heste var William Tell, som fik en 4. plads og Sin Cocos, der også fik en 4. plads. Men efter løbet skete der et lille uheld, hvor Coco snubler og Lennart må “bide i græsset”. Det var jo så rigeligt, men Keep On Flying lavede hende nummeret efter og Dina Danekilde måtte følge Lennarts tur og røg også af. Det var de to heste ikke sene til at benytte sig af og løb to en halv omgang mere inden de blev fanget. Ingen ryttere eller heste kom noget til heldigvis.


Marc Stott på Maltho

Mere drama var i Dansk Mesterskab, hvor voldgiften blev sat. Nu er der ingen andre end voldgiften der har set deres film, og fred med det, men ingen jeg har talt med, der forstår for fem øre af den afgørelse. Men resultatet blev jo som bekendt at Maltho og Marc Stott blev deklasseret til 2. plads foran Keep On Flying og løbet blev så vundet af Revnton og Jacob Johansen.

Efter en alt i alt begivenhedsrig dag kørte vi så hjemover og sikke en tur. Jeg tror, jeg roligt kan sige, at alle var glade og lettede over at være hjemme i et stykke.

Resultaterne af den meget våde dag kan du se her.

OBS!

Mine fotos er omfattet af Copyright og må under ingen omstændigheder benyttes nogen steder uden tilladelse

Tags: ·············

No Comments so far ↓

There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Leave a Comment

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield