Horseracing.dk

Horseracing.dk header image 2

Kongen af Karlebo

November 19th, 2009 · No Comments · Karlebo

Idag var Hanne og jeg oppe med 2 af hestene fra Enghavelyst, som skulle på vinterferie. Bl.a. Air Strike Eleven, som skulle på fold med Finish. Jeg skal love for, at det ikke lige var fordi, han fik hende til at føle sig velkommen. Hun blev jagtet næsten ligemeget, hvad hun gjorde. Nu er hun en strid lille madamme, der godt kan tåle mosten. Men jeg skal love ham Finish han ter sig som Kongen af Karlebo. Som lakaj fungerer Classic First udemærket og synkront kunne de sagtens finde ud af at mobbe stakkels lille Air Strike og så kunne Finish pænt tage over, og så fik den ellers ikke for lidt. Fuld fart frem og i farten kunne han såmænd også sparke med forben. Et syn for Guder var han – som altid. Den smukkeste af alle, så på den led helt berettiget at te sig som Kongen af Karlebo! Og det skal jo ikke være kedeligt, så alle bliver jo inddraget i den her jagt. Men det fik da en ende, og var faldet rimeligt til ro, da vi gik. William som også var kommet med op, gik på sin egen fold og kiggede over på al virakken.

Det var dejligt at se dem allesammen og Hanne og jeg kunne sagtens have stået der og kigget på dem længe. Men vi skulle jo tilbage igen. Godt der ikke er længere. Når der bliver en dag med godt vejr må jeg op og fotograferer lidt igen.

Men ihvertfald kan det meldes at Finish på ingen måde lignede den pensionist, han jo vitterligt er nu.

Tags: ·

No Comments so far ↓

There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Leave a Comment

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield