Horseracing.dk

Horseracing.dk header image 2

Historien om Alydar og Calumet Farm

February 7th, 2010 · No Comments · Avl, Diverse, Udenfor Skandinavien


Indgangen til Calumet Farm fotograferet af Missing 8519

Alydar (1975 – 1990) var en amerikansk galophest, og hvis ikke den dyreste nogensinde, så ihvertfald helt sikkert en af de dyreste. Både forsikringsmæssigt og i priser på bedækning, som på et tidspunkt var helt oppe på 250.000 $. Historien om ham, er også historien om ambitioner, penge, grådighed, magt og mord og ikke mindst Calumet Farm. Det startede altsammen for længe siden, som mange utrolige historier gør.

Calumet Farm

Calumet Farm ligger i Lexington Kentucky og blev bygget i 1924 af William Monroe Wright, som stiftede og ejede Calumet Baking Powder Company. I starten var Calumet egentlig opdrættere af travheste, men ved William Monroe Wright’s død i 1932 og hans søn Warren Wright, Sr.’s overtagelse, blev driften langsomt lagt om til fuldblodavl og -træning. Under hans ledelse udviklede Calumet avlsmateriale sig til USA’s fineste og bragte farmen i top som USA’s ledende i landets historie. Bl.a. har farmen produceret otte vindere af Kentucky Derby. Således var Calumet Farm den mest succesfulde på alle måder, da hans kone Lucille Parker Wright, overtog farmen ved hans død i 1950. Elleve af farmens heste er optaget i National Museum of Racing Hall of Fame.

I 1982 dør Lucille Parker Wright, og farmen overdrages til arvinger af hendes og hendes mands eneste søn (Warren Wright Jr. 1920-78), et barnebarn med samme navn som bedstemor og hendes mand J.T. (John Thomas) Lundy. Dette bliver begyndelsen til enden på Calumet Farm, som den var kendt.

John Thomas Lundy

J.T. Lundy var langt fra pengene og magten i Kentucky og Galopsporten, før han giftede sig ind i familien Wright. Men han ønskede sig den magt, og straks ved overtagelse af farmen begyndte han at lave om og renovere. Før havde farmen været kendt som et åbent sted, hvor hesteejere kunne komme og se til deres heste, men nu satte Lundy en den store smedjernsport op, som ses på fotoet ovenfor. Nu var ejerne underlagt Lundy’s luner, og det var langtfra sikkert, det passede ham at få besøg og i det hele taget var Calmumet langt fra, hvad det havde været. Det var bl.a. ham der også satte prisen på bedækning hos Alydar op til astronomiske højder.

Alydar og katastrofen

I 1990 vandt farmen Eclipse Award for Outstanding Breeder. Dette skyldtes ikke mindst Alydar, som efter en fantastisk løbskarriere med 14 sejre udaf 26 starter, var overgået til avlen. Hvis han var en succes i løb, var han mindst lige så stor en succes i avlen. Hans afkom tæller Hall of Fame Eclipse Award Champion Easy Goer, Alysheba, vinder af the Kentucky Derby, Preakness Stakes og the Breeders’ Cup Classic, Turkoman, Strike the Gold, Criminal Type, Althea, Alydaress, Benchmark, Stella Madrid, and Miss Oceana.

13 november 1990 ringede J.T Lundy til dyrlægen og fortalte, at Alydar var kommet slemt til skade i sin boks. For nu at gøre en pinefuld og tragisk historie kortere, så ender det med, at Alydar bliver aflivet. Senere kommer det frem, at J.T. Lundy i den grad havde overforsikret Alydar, og optaget gigantiske lån på hans formodede forsikringsværdi. Med andre ord, var den hæderkronenede Calumet Farm endt som et luftkastel og offer for en magtsyg mands værk. Ofret var Alydar . Det blev senere fastslået at Alydar aldrig ville kunne have skadet sig selv, på den måde J.T. Lundy påstod, omend han kunne være temperamentsfuld og sparke ud, så var der dog grænser.

Med Alydar’s død blev hele Lundy’s net af løgne og bedrageriger oprullet og i 2000 blev han sigtet og fængslet i fire år for bedrageri ligesom farmens tidligere advokat også fik 21 måneders fængsel. i 1991 blev Calumet Farm erklæret konkurs . På seks år havde Lundy kørt Calumet Farm i sænk. Et sted der ellers aldrig før havde kendt til skyggen af gæld. Man fandt ud af skandalen og hans netværk af løgne og bedrag, da man efterforskede en af de banker, der havde lånt ham penge. Lånet stod til forfald umiddelbart efter Alydar’s død, og med forsikringssummen fra ham kunne Lundy betale.

I 1992 købte en fund stiftet af Henryk de Kwiatkowski farmen for 17 millioner $, og oveni noget jord og retten til navnet Calumet farm for 210.000 $. Henryk de Kwiatkowski dør i 2003, og farmen føres videre af hans datter med råd og vejledning fra eksperter.

Jeg har forsøgt at finde ud af, hvad der er blevet af J.T. Lundy, og det lader til, at han ihvertfald i 2008 var levende, og at “Æblet ikke falder langt fra stammen“! Du kan også læse historien i bogen “Wild Ride: The Rise and Tragic Fall of Calumet Farm Inc., America’s Premier Racing Dynasty”!


J.T. Lundy med Alydar i 1990, hvor han blev årets hingst

Kilder:

N.Y. Times: Plus Horse Racing; Calumet Trial – Former Executives found guilty

Artikel Texas Montly 2001 – “The killing of Alydar”

Power, Privilege and Justice – “Unbridled Greed” (hele historien i detaljer)

Calumet Farm på Wikipedia

Alydar på Wikipedia

Henryk de Kwiatkowski

Alydar and Affirmed i 1978 Belmont Stakes på Youtube

Calumet Farm Website

Tags: ······

No Comments so far ↓

There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Leave a Comment

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield