Horseracing.dk

Horseracing.dk header image 2

DM – Somerville fra start til mål m.m.

October 2nd, 2010 · No Comments · Jydsk Væddeløbsbane


Air Strike Eleven blev dagens lille helt, og Somerville den store – begge gjorde heroisk indsats i dag. Her er Air Strike Eleven med Lene Holmbæck i Klampenborg

Mesterskab for 3-årige var en ren opvisning fra Somerville og jockey Marc Stott. De tog føring fra start og der blev de. Sir Randolph åndede dem i nakken et stykke ad vejen, men så rykkede Sommerville og vandt med en 3-4 længder, altså let. Det var fantastisk flot. Hesten har slet ikke startet i sin 2-års sæsson, men har så nu vundet Dansk St. Leger og Mesterskab for 3-årige. Det var så Marc Stott’s 2. dagssejr, da han også vandt 3. løb med Poker.

Somerville er en fuks vallak v/Mark Of Esteem (IRE) – Singita, ejet og opdrættet af Elkær Stutteri, og trænet af Birgtitte Nielsen, og redet til sejr af Marc Stott, foran Kim Andersen og Sir Randolph og Nicolaj Stott og Albia

Moesgaard Handicap

Her førte Marc Stott igen længe med Master Piece, og den lille hest kæmpede bravt, men Jacob Johansen var med på “en lurer” og kom for fuld fart til sidst og snuppede sejren med Stars Pride.

Stars Pride er en brun vallak v/Phildor (GB) – Pink Cadillac opdrættet og ejet af Knud Hjort og trænet af Torben Christensen og blev redet til sejr af Jacob Johansen foran Marc Stott og Master Piece, og Emilie Hvidtved og Wisperingline

Marselisborg Handicap

Air Strike Eleven viste råstyrke man slet ikke tilskriver den lille hest, men hun har gjort det før, og ladet konkurrenterne dømme hende på størrelsen. Så kan de lære det, for det skal man ikke! Da de andre havde brugt alt krudtet kom hun susende sammen med Ariel De Souza.

Air Strike Eleven er en mørkebrun hoppe v/Final Appearance – Alioli (GB) , ejet af Zwicky Racing, trænet af Hanne Bechmann, og blev redet til sejr af Ariel De Souza foran Jacob Johansen og Arabian Word og Kim Andersen og Lady Mary.

Derudoover havde Ann-Charlotte Nielsen en flot sejr med Dispol Snapper, Tinna Hougaard med New Caladonia og Kim Andersen og Cut The Ring. I dagens sidste løb blev det til benhård kamp mellem Ditte Bundgaard på Exstreeme North og Louise Søndergaard på Aladar. Aladar var egentlig gået i stå, men kom så igen, men hvem der lige fik mulen over stregen er svært at sige. Træner Lone Bager udtalte, at hun har meget svært ved at finde ud af Aladar, men at han på papiret skulle kunne vinde, og det var ihvertfald så tæt på som overhovedet muligt, så set i det lys, var resultatet da meget positivt for hende uanset. Det har så nu vist sig at Exstreeme North vandt.

Tags: ····

No Comments so far ↓

There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Leave a Comment

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield