Horseracing.dk

Horseracing.dk header image 2

Secretariat (2010)

March 6th, 2011 · No Comments · Film, Udenfor Skandinavien


Secretariat

Jeg så film her til morgen. Secretariat (2010), som har været ventet længe. Den kommer først ud lidt senere på DVD helt korrekt. Men nu har jeg set den, og synes, jeg vil dele min oplevelse. Det er simpelthen en vidunderlig film.

Selvfølgelig er det en film om galopsport og en fantastisk hest. Men det er lige så meget en film om en ekstraordinær kvinde, om at tro på sig selv, og ikke give op. Det er en visuelt meget flot film med de dejligste optagelser. Det er en film alle kan se selvfølgelig, men for heste/galopelskere, er den et absolut must.

Oplægget er som følger: Penny Chenery’s (Tweedy) (Diane Lane) mor dør, og hun og hendes familie tager til farmen for at begrave hende. Samtidig er hendes far tiltagende senil og kan ikke tage vare på farmen, som også lider økonomisk, ikke mindst på grund af en illoyal træner. Penny prøver at få styr på både træning, heste og finanser. En ikke spor let opgave skal det vise sig. Men hun har to gode avlshopper – begge i fol. Især den ene tror hun på. Det forholder sig sådan, at hendes far har lavet en aftale med nogle andre hesteejere/avlere, og der skal flippes en mønt om, hvilket et af føllene de må få. Penny får Secretariat (der iøvrigt bliver døbt sådan af hendes fars tidligere sekretær, der følger slagets gang nøje). Problemet med ham er, at han ifølge sin afstamning har speed men ikke står distancen. Det er så på papiret. Vi ved alle, at det langt fra altid holder vand, hvad papiret siger. Og det gør det da slet ikke her.

Hvad der videre sker, synes jeg selv, du skal se. For mig var det en rigtig dejlig filmoplevelse, som rørte mig dybt og som jeg nød rigtig meget. Sådan en film, man ikke vil have skal slutte. Men historien slutter ikke helt med filmen, men der er i slutningen også forklaring på, hvad der sker efter vi har sluppet der. En rigtig god feature. Har du lyst til at læse mere, så kan du gøre det på Secretariat.com. Det er en film, der har mange aspekter med, og med den tidslinie, der er givet er den perfekt. På DVD’en er der også fraklippede scener med, og instruktøren giver sin mening om, hvorfor de ikke er taget med.

Et er sikkert, Secretariat er alle tiders største galophest og flere af hans rekorder står endnu. Ikke mindst hans fantastiske præstatiion på Belmont Park. Når de ikke ville høre, så måtte de føle. Med hvor mange længder de fik det at føle, kan du se i filmen, eller læse dig til. God fornøjelse – og husk, du må gerne smide en hilsen her og fortælle, hvad du synes. Du kan se traileren her, hvor du også kan læse om bogen.

Links:

Secretariat.com

Secretariat på Wikipedia

Tags: ·

No Comments so far ↓

There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Leave a Comment

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield