Horseracing.dk

Horseracing.dk header image 2

Jockey Club Cup (L)

May 26th, 2011 · No Comments · Jockey Club Cup (L), Klampenborg

Så fik jeg endelig skrevet lidt her og lagt “et par” fotos ind fra Jockey Club Cup dagen. Det var en dejlig løbsdag. Vejret var helt perfekt og alletiders galophest Peas And Carrots, lavede sit sædvanlige fantastiske stunt og fandt det der ekstra gear og vandt sammen med Fredrik Johansson. Som følge af mange dejlige løb og ikke mindst Jockey Club Cup, som jeg altid nyder, så fik jeg taget ikke mindre end 1000 fotos.

Jeg skal hilse og sige, at det er en del – især når de skal sorteres. Selvsagt, er jeg ikke færdig med det, men der ligger nu et pænt udvalg inde på flickr. Der er heller ikke skrevet på alle fotos endnu, hvem der er hvad. Men de garvede af jer, kan sikkert gætte det, og ellers skulle et program gerne hjælpe. Det kommer altsammen.

Iøvrigt er der en anden lille “feature”, jeg gerne lige vil gøre opmærksom på. Hvert album/set, har et RSS-feed. Så vil du holde øje med, når der bliver tilføjet noget til et album, så put feedet i din feedreader. Feedet finder du nederst på forsiden af albummet nederst til venstre.. Du kan se yderligere information om RSS-feeds i mit indlæg her om Galopsporten, internettet og sociale medier.


Luis Santos vinder på Indi Go (SWE)


Max W. Fribrerg på Head Above Clouds (IRE) og Emilia Hvidtved på Lot To Win (IRE)


Lennart Hammer på Dr. Doolittle, som var favorit til at vinde dette løb, men som lige tog de sidste penge


Anna Pilroth på Daychan (IRE) og Sara Slot på Arabian Word (GB) kæmper hårdt om sejren, som Sara Slot ender med at ride i hus. Lige bag dem Ariel de Souza på Zavijava (USA)


Manuel Martinez på Alpacco (IRE)


Elione Chaves på Moe Green (IRE), Manuel Santos på Runaway (GB) og Fredrik Johansson på Peas And Carrots i indløbsrækkefølgen, 3.,2.,1.


Fredrik Johansson og Peas And Carrots på vej mod sejren, med en skulende Runnaway (GB) lige ved siden af


Peas And Carrots, efter sejren i Jockey Club Cup. At se ham “in action” er en stor oplevelse hver gang. Helt utroligt. Og han så bedre ud end nogensinde


Lennart Hammer sluttede dagen med en dejlig sejr på Miss Valuev (Pistachio – Phoenix Phantom). På foto fra venstre: Jens og Hanne Bechmann, som er både ejere og trænere, Lennart på Miss V. og trækker Susie Glennie

Tags: ·················

No Comments so far ↓

There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Leave a Comment

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield