Horseracing.dk

Galopsport, galopsport og atter galopsport

Horseracing.dk header image 2

Godt og dårligt nyt!

April 25th, 2012 · 3 Comments · Diverse, Foto, Klampenborg


Staldidyl på Enghavelyst i går. Det er Oliver, der holder Flyer for Bolette

Så skete der endelig lidt i forhold til den her stakkels blog, der har hensygnet sin tilværelse for “nedrullede gardiner” alt, alt for længe.

Grunden til det, er som I allerede ved, at jeg blev hacket. Det er noget forfærdeligt noget for nu at sige det mildt. Men det nytter ikke, at begræde spildt mælk – selvom det falder mig svært.

Mit problem er for en stor dels vedkommende, at jeg selvfølgelig kan nogen ting på computeren og på bloggen, men superteknisk er jeg ikke, og når det bliver “langhåret” som sådan en sag her, så slår mine evner endsige kræfter slet ikke til. Derfor er jeg meget afhængig af hjælp. Jeg behøver ikke, at skære ud i pap, at med min ringe indtægt, ringer jeg ikke bare lige, og siger – “fix det” til nogen gutter, uden at undersøge tingene meget grundigt, eller finde alternative løsninger, for sådan nogen koster altså 1000,- kr. i timen som regel eller måske mere. Selvsagt har jeg ikke den slags penge. Heldigvis har jeg før dette skete været usandsyneligt heldig, og haft god hjælp.

Der var også en der tilbød sin hjælp i dette tilfælde men hjælpen slog ligesom ikke til, han blev også syg midt i det hele, og det kender jeg jo selv alt for godt. Ingen hard feelings der, men det var årsag til stor frustration, for jeg anede simpelthen ikke, hvad jeg så skulle.

Jeg forsøgte mig udi “lappeløsninger” og betalte endda for en alternativ blog andetsteds (den afskriver jeg på tabskontoen, sammen med resten). For bloggen er en stor, stor glæde for mig. Faktum er, at alle fotos, der lå her, er væk og for evigt tabt. Ikke dem alle, for nogen kan genskabes, fordi jeg har dem liggende på flickr og på computeren. Men resten jeg ikke har, er tabt. Som I nok også husker, havde jeg også “det stor held” at min eksterne harddisk også gik i stykker og jeg betalte for at få reddet, hvad reddes kunne. Derfor er der så en del fotos, der også er gået tabt. Det er næsten det værste.

Men hvorom alting er, så starter jeg forfra. De indlæg der ligger her, bliver her og med tiden skal jeg prøve at få sat foto på dem, jeg har fotos til. Sidebarer etc. skal rettes til m.m. Det kommer lidt henad vejen. De gode nyheder går simpelthen på, at nu ved jeg, hvor jeg står, og så må jeg bare børste støvet af mig og starte igen. Og hvad kan være mere passende end, at det er lige op til et af mine favoritløb – Jockey Club Cup på lørdag.

Så jeg håber, I vil bære over med manglerne, og så må vi glæde os over, at der trods alt er noget reddet. Og så tak til den hjælper jeg havde i dag, der fik redt trådende ud for mig, så jeg ved, hvor jeg står. Tusind tak! Det var rigtig dejligt!

Tags: ······

3 Comments so far ↓

Leave a Comment

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield