Horseracing.dk

Galopsport, galopsport og atter galopsport

Horseracing.dk header image 2

Farvel til en stor stjerne – P&C ♥

August 23rd, 2012 · 3 Comments · Avl, Foto, Klampenborg


I Paddocken – rolig og fattet som altid


Her inklusiv Fredrik Johansson, der var kommet kun for at ride P&C


Cantring forbi publikum


Sidste gang på vej til start i Skandinavisk Grand Prix 2012 og et kig udover alle hans fans. På det her tidspunkt anede jeg som alle andre ikke, at det blev sidste gang, men jeg fornemmede, at denne skridten forbi, var helt bevidst fra Fredrik’s side, og han trak tiden, så meget han overhovedet kunne


Der bliver lagt fra og med kæmpe skridt rykker de let fra de andre og vinder Skandinavisk Grand Prix 2012 foran Rafael Schistl og Maltho og Shane Karlsson og Finn Ind Again


En bevæget og glad Fredrik giver P&C et kys for sejren, som de har haft flere af sammen, men denne blev den sidste, og en meget, meget flot en


I vindercirklen med Fredrik, ejerrepræsentanter, træner Lennert Reuterschiold Jr.og opdrættere Havreholm Stutteri


Et bad må der til efter løb på sådan en varm dag


Og vand – masser af vand


Også Trækker Linda Reuterskiöld var berørt af, at det var sidste gang. Faktisk tørrede hun en tåre væk, da de gik her, og ser du godt efter, kan du se, hun har blanke øjne. Det ville jeg bestemt også have

Jeg anede ikke, at dette blev sidste gang, jeg så P&C løbe, ligesåvel som mange andre ikke gjorde. Dog havde jeg en fornemmelse af det, uden jeg kan sige hvorfor, og ikke mange dage før, havde jeg talt med en anden hesteven om, at jeg synes, at nu fortjente han at få fri. Det var vi enige om, og nåede i fællesskab frem til, at i år ihvertfald var hans sidste år formentlig.

Hvor jeg så havde fornemmelsen fra, skal jeg ikke kunne sige, men da Fredrik skridtede tilbage, efter cantring, ned mod startboksen blev jeg sikker i min sag. Det virkede på mig, som om han ville nyde den sidste tur på denne fantastiske hest til sidste sekund. Og det kan ingen fortænke ham i.

På papiret skulle P&C kunne vinde dette løb, som at klø sig i nakken, men vi ved alle, at det er ikke altid det går, som det “burde”. Men denne gang, og endda hans sidste løb overhovedet gik alt simpelthen efter bogen, hverken mere eller mindre perfekt. En værdig og flot afslutning fra en hest, der har givet fantastisk væddeløb og ikke mindst har indtjent svimlende summer i sin tid om væddeløber.

Det var rørende at sige farvel til ham. Kender jeg ham bedre end de fleste – nej det gør jeg ikke, men han har givet mig nogen fantastiske oplevelser i den sport jeg elsker, og så er han “min” type hest, ganske som Django også var det.

Efter løbet var jeg nede bagved for at se, om jeg kunne fange ham der, og det lykkedes, og jeg fik klappet ham pænt farvel. Det var rart. Som skrevet var det for Linda Reuterschiold heller ikke nemt, at det var sidste gang. Det må være hårdt for dem, som jo i særdeleshed har været tæt på ham dagligt i mange år nu. Den slags heste ustråler gerne en helt særlig form for værdighed og ro, og således også Peas And Carrots – han var fuldstændig upåvirket af alting, og så bare glad og tilpas ud.

Vi her i Danmark kan være særligt stolte af Peas And Carrots, for han er nemlig født her, og var også i træning her de første år af sin karriere, indtil han blev flyttet til Sverige. Det i sig selv er noget at være stolt af, og jeg synes også godt, vi må være stolte af og glade for, at to fantastiske heste, valgte deres sidste løbsdag på Klampenborg. Det gjorde Django nemlig også! Jeg håber inderligt, han får det godt, og siger tak for alle de dejlige oplevelser!

Peas And Carrots f. 2003
(Final Appearance-Dominent Hope), er en brun vallak, ejet af Omar Zawawi, opdrættet på Havreholm Stutteri, Trænet af Lennart Reuterschiöld jr., Sverige og blev redet til sejr af jockey Fredrik Johansson


Links:

Havreholm Stutteri

Lennart Reuterskiöld jr.

Tags: ····

3 Comments so far ↓

Leave a Comment

Powered by sweet Captcha