Horseracing.dk

Galopsport, galopsport og atter galopsport

Horseracing.dk header image 2

Farvel til en træner

October 12th, 2012 · No Comments · Foto, Klampenborg



Alpacco og Sandie

Dagen i dag blev dagen, hvor jeg fik en meget trist besked på min telefon. Min kære veninde og træner Sandie Kjær holder op som professionel Galoptræner med sæssonslut.

Med hendes egne ord, har der været spekuleret i netop det faktum, hvilket i så fald var gået min næse forbi. Jeg kan ikke sige, at hendes beslutning om trænerstop, ikke er fuldt forståeligt, rigtig mange ting, taget i betragtning, men det betyder ikke, at det på nogen måde glæder mig.

Sandie Kjær har bidraget med spændende nye ideer og indgangsvinkler til sporten og har vist, at hendes måde også kan fungere. At det så ikke har fungeret i år, skal ikke være nogen hemmelighed. Men fortæl mig om nogen andre trænere, der ikke har up’s and downs? Så kender jeg dem ikke, sådan vil jeg sige det.

Ikke nok med, at vi i sporten mister et frisk pust af nye og anderledes ideer, vi mister også et fantastisk menneske som brænder for hestene og de ideer, hun tror på er gode for dem. Personligt mister jeg ikke noget, for hun er heldigvis min gode veninde, som jeg kommer til at se uanset. Men jeg kommer til at mangle hende på banen, og kommer til at savne at gå hende til hånde der, som jeg meget ofte har gjort.

Jeg kan kun ønske Sandie alt det bedste fremover, med hvad end hun skal nu, og bringer her hendes pressemeddelelse:

- Det er rigtigt!

Det er med tungt hjerte og tårer i øjnene, at jeg meddeler at jeg stopper som træner efter denne sæson.

Jeg har gennem mine 4 år som professionel træner, holdt fast på at træne utraditionelt. Det betyder for mig at hver enkelt hest hver dag får individuel træning.

Jeg har blandt andet brugt aquatræning, dressur, longearbejde – hestene kommer ofte i skoven eller bliver galopperet på markerne. Og selvfølgelig banetræning. Derudover kommer alle hestene på fold hver eneste dag. På denne måde har jeg hver dag kunne se mig selv i øjnene og vide at alle hestene har det godt, på trods af det ufattelig hårde liv det medfører at være løbshest.

Teamet bag træningsopsættet er også af afgørende betydning, for at opnå succes.

Med disse metoder fik jeg min første vinder i et listed løb med Sydney i Norge. Året efter vandt Alpacco Listed løb i Norge. Sidste år vandt Viktoria Dream Mowerinaløb. Desuden har Dustin og flere andre også bidraget til en god statistik specielt når man ser på antallet af heste.

2012 har været en katastrofe og mange har forsøgt at forklare årsagen. ”Hestene er for dårlige, de får for lidt træning, de er overtrænet, det er foderet, de kommer ikke nok på banen eller sådanne sæsoner får alle trænere ind imellem”.

Tja, jeg har ikke det gyldne svar, men vil godt på det kraftigste understrege at det er IKKE de manglende resultater, der gør at jeg stopper.

For mig er det vigtigt at holde fast i det jeg tror på, og når det ikke længere er muligt, så er det på tide at stoppe!

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sig tak til dem, der har støttet op om, det jeg står for. Og tak til Lone og Jens Westh for nogle spændende år.

Det har været nogle fantastiske år i sporten, og hvem ved måske få jeg en dag lyst til at komme tilbage igen.

Galoppen har jo den bommerang effekt…

Sandie Kjær

Tags: ····

No Comments so far ↓

There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Leave a Comment

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield