Horseracing.dk

Galopsport, galopsport og atter galopsport

Horseracing.dk header image 2

Føltid og et kig bagud

February 28th, 2013 · 1 Comment · Avl, Foto, Klampenborg

IMG_7941_Phoenne_Vita
Phonix Phantom (GB) med sit hoppeføl efter Pistachio. Hun blev senere døbt Una Vita, og ejes af Lene Holmbæck og Sølvi Sørensen. En dejlig, dejlig hoppe I kan glæde jer til at se. Hun ligner iøvrigt sin mor som snydt ud af næsen, farven har bare en lidt anden lød

IMG_30003_Imaginenowaropt
Imaginenowar, kom denne lille fine hoppe til at hedde (Pistachio – Phoenix Phantom). Allerede sidste år gjorde hun det flot, og det bliver spændende også at følge hende i år også hun ejes af LSC Stable, Susan Nielsen og Lena Stewart

IMG_7940_Miss_Chelsea_MambaoptMiss Chelsea med sit hoppeføl også efter Pistachio. Hun blev døbt Mamba og er nu skimmel. Også hende har vi spændte forventninger til i året der kommer. Hun ejes og trænes af Bechmann Racing

IMG_7959_Munay_Snowy
Munay (IRE) med sit hoppeføl, der er en lillesøster til The Kicker, men altså efter Pistachio. Hun ejes af The Breezers I/S og er nok hvad man vil kalde brunskimmel nu

IMG_7993_Phoenne_Vita
Phoenix Phantom (GB) og Una Vita igen

IMG_8007_Pinocchio
Miss Moet med sit hingsteføl, der senere blev døbt Pinocchio. Ham har vi allerede set gøre det flot. Han ejes af Susanne Johansen og trænes af samme

IMG_9261_TheSeducer
Endnu et meget spændende føl, og nu åring er The Seducer. Han er bror til Good Girl som mange nok husker, og sidste afkom efter begges mor Working Girl, der desværre gik bort, da hun fik ham her. Han er også efter Pistachio. Han ejes af Stald Shaker og Bechmann Racing og trænes af sidste også

Det er i høj grad føltid overalt. Det vrimler frem over hele kloden med skønne nye føl. Også i Danmark vælter de frem, og det er bare skønt. Indtil nu har vejret ikke været det bedste for de små størrelser, men det kommer, og jeg håber meget på at kunne få fotograferet nogen i år, i modsætning til sidste år. Jeg har også en aftale med mindst en hingstebasse, jeg gerne vil hilse på og fotografere udover føl.

Det er risikabelt at love for meget, men jeg har gode vibes omkring, at der nok skal blive taget noget gode følskud i år. Sålænge vi venter på dem og varmen, så tænkte jeg, at vi kunne varme op med nogen af dem, som allerede har gjort grønsværen usikker og dem som meget gerne skulle komme til det i år og fremover. Jeg håber, du nyder dem. Personligt ved jeg intet bedre, end at fotografere føl og kunne gladeligt sidde en hel dag, bare og kigge på dem og fotografere dem.

Som du nok kan regne ud, så er ovensiddende taget hos Hanne og Jens Bechmann i Karlebo, og det største problem man har i den forbindelse er, at komme til at tage fotos, fordi mødre såvel som føl er så selskabelige. Sålænge føllene er meget små, er mødrene oftest lidt mere forsigtige og føllene også. Men de er ikke ret gamle før de er hundefrække og mødrene er kun glade for, at slippe dem løs og lade dem lege og hilse på fotografen. Men passe på skal man, for tag ikke fejl, små hove slår også hårdt, for slet ikke at tale om, at “madammerne” sagtens kan blive lidt vrisne indbyrdes, og så skal man helst ikke i klemme heller. Ikke at jeg har prøvet, men jeg har bestemt tænkt mig at undgå fremover også.

Jeg håber, disse bringer lidt sommer og varme ind hos jer i den her forbistrede kulde omend solen har været rigtig flot i dag – ikke underligt med tanke på, at det er Kim’s fødselsdag!

Tags: ········

One Comment so far ↓

  • Deborah's food and something

    [...] Foråret er om hjørnet, men i den forbindelse nyder jeg nu hver dag, som den er. For vi kan ikke lave om på det vejr alligevel, hvor meget vi så råber og skriger på varme. Men dage som idag, er bestemt velkomne, for det giver energi, at solen skinner. Det er vi helt enige om. Forår er også føltid, og derfor synes, jeg I skulle have et af mine mange følfotos. Jeg var i gemmerne for at skrive lidt om det herovre. [...]

Leave a Comment

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield