Horseracing.dk

Horseracing.dk header image 2

Nye tider på den gamle bane

February 23rd, 2014 · 2 Comments · Klampenborg, Photo

Hvis vejret i dag var noget, der kunne tages som et varsel, så ender det godt – den store ombygning, der er påbegyndt efter, nye investorer/ejere, har overtaget banen. Jeg håber det, og er nødt til at tro det. Dog skal det siges, at når man i henved 30 år har set banen i nogenlunde samme stand, og rammer, så er det her voldsomt for systemet.

Der er selvfølgelig ting, der er som de plejer – Gudskelov, men det er kun de største konstruktioner og som det ses, ikke engang de, får “fred” (ad tribunen ved “Højen”). Faktisk var det først sent, jeg opdagede, at hele indgangspartiet også er væk. De rider ihvertfald samme dag, de sadler, for det er da ikke mange dage siden det var der. Men ret beset, skal de være færdige til sæssonsstart, skal de have fart på, intet om det. Ikke at jeg nu kan se, hvorfor det skulle være nødvendigt at rive det ned, men …..det er så bare mig, der hader forandring og indrømmet, det var gammelt. Men det virkede da.

Der er et gammelt ord, der hedder “det skal være skidt, før det bliver godt” og det holder jeg mig så til. Jeg kan ikke både få forbedring, og alt ser ud og er som det plejer, tænker jeg. Men sådan så der ud på denne solbeskinnede søndag. Der kommer selvfølgelig update på fremgangen løbende her.

Personligt håber jeg på, at taget på vægten bliver ordnet, ligesom omklædningsrum og baderum kunne trænge til en update. Ligeledes håber jeg, man påtænker at erstatte de mange træer, der er røget som følge af alderdom og sygdom og sidst men ikke mindst, håber jeg på bedre skiltning i det hele taget – i forhold til ikke at sidde på hegn m.m.

Iøvrigt var der i dag en familie, der synes, de skulle gå søndagstur på banen. Ikke bare på baneterrænet, men på selve banen! Jeg forklarede dem meget pænt, at det ikke var det smarteste af mange årsager, og det lod til, at beskeden sank ind. Der var faktisk heste på vej ned på banen på det tidspunkt. Måske det var en problematik man også kunne tage hånd om, for det er blevet meget brugt at gå tur på banen, ikke mindst med sin hund, og i dag så jeg da mindst et eksempel på, at der ikke bliver samlet op. Banen er vel privat tænker jeg, så måske man kunne påtænke at lukke bedre af og skilte, så folk ikke bare vader ind? Det var så mine helt personlige ønsker sådan umiddelbart, men spændende bliver det at se, hvad det ender med, lige straks.

Tags: ·····

2 Comments so far ↓

Leave a Comment

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield