Horseracing.dk

Horseracing.dk header image 2

Næste generation

April 29th, 2018 · 1 Comment · Diverse, Foto, Klampenborg

I går var der så løb for 2. gang i år. Det bragte en særlig gæst, som vi ikke har set på Klampenborg før. Eller jo, det har vi, men ikke i egenskab af jockey.

Jeg har før været inde på det her med flere generationer og familierelationer iøvrigt indenfor sporten. Der er Wilson’er, Stott’s, Jensen’er og flere andre der er fulgt i fædrene og mødrene fodspor indenfor sporten. Flere som jockyer, og senere som trænere og andre ting, når vægten eller andre ting, kom i vejen.

Sidste skud på stammen, er Lennart Hammer’s søn Thore, som for tiden er lærling i England og som kom for at ride Yes Sir. Han skulle have redet en mere, men han skulle retur, så det kunne ikke lade sig gøre.

Hvis man har fulgt med her, behøver Lennart ikke den store introduktion. Klikker du på linket kan du se noget af det, han bedrev her i Danmark. Det er nu nogle år siden Lennart lagde løbstøvlerne på hylden og rykkede teltpælene op, og rykkede til Tyskland og blev træner. Nogle år inden Lennart rykkede sydpå var han også staldjockeyen hos Bechamnn Racing, hvor jeg holder til. Vi har stadig et udtryk for en ret frisk canter – det er en Lennart canter.

Nu følger Thore så i sin fars støvlespor, og det var rigtig hyggeligt at se ham. Han er lige så sød og høflig som han var, da han var mindre. Jeg tror roligt, jeg kan sige, at han gerne ville have haft et bedre resultat end tilfældet blev (4. plads), men som jeg sagde til ham, så er der jo stadig masser af tid til det. Og set i lyset af det hele, synes jeg bestemt, det var godkendt. Så jeg håber ikke, han er afskrækket og kommer igen.

Tak for besøget, og på gensyn!

Tak fordi, du læste med. Hvis du synes om indlægget så del det gerne, ved brug af knapperne nedenfor. Undlad venligst at kopiere fotos og læs her om brug af fotos.

Tags: ·······

One Comment so far ↓

Leave a Comment

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield