Horseracing.dk

Horseracing.dk header image 2

En tur på landet – Nye og gamle venner

December 27th, 2018 · No Comments · Avl, Diverse, Foto

Hende her stod ved siden af min favorit Daurehøj før. Hvis ikke han gav lyd, når jeg kom, så gjorde hun – hver gang. Tante Tove. Det er Steinway i baggrunden

En anden dejlig ven – Steinway

En lille æresrunde indlagt buk fra Steinways side – Smilla, Petrushka og Steinway

Hende her var jeg rigtig glad for at se, og jeg fik æren af at tage hende ind – Madame Esprit

De her to gik for sig selv -Toolbox Carlras (Special Quest-Afrodite) og Miss Vordingborg (Layman-Crystal Gazer). Jeg forsøgte at få noget tilnærmelsesvis bedre, men det lod sig ikke gøre

Endnu en dejlig madamme – Harmonia, så sød og kælen

Den her nuller, var et af de smukkeste føl, jeg har set og bare vildt charmerende også. Det er Harmonia’s føl, og jeg behøver vel dårligt fortælle, hvem faderen er? Juniper Tree. Hun hedder Shine Like A Star

I baggrunden Madammen, og foran Runner’s Sister

Shine Like A Star og Madame Esprit

Madame Esprit, stadig en utroligt smuk og dejlig hoppe

Jeg havde en aftale om, at mødes med en hesteveninde. Hun skrev og spurgte, om jeg ville med op på landet og hilse på hendes hest og selvfølgelig også de andre, der står der. Og den slags lader jeg mig ikke sige to gange, som bekendt.

Da vi kørte var det fantastisk flot vejr med sol og blå himmel. Det holdt ikke ved, men selskabet var fantastisk, og så gør det knap så meget. Egentlig ville jeg gerne have taget lidt flere fotos, men jeg håber, at komme med derop igen, for der var nogen af dem, jeg ikke fik taget af.

Først var vi inde hos Smilla (Appel Au Maitre-Veil Of Night), Steinway (Appel Au MaitreAcqualina Beauty), Petrushka (Reliable Man-Strapina) og Tante Tove (Eishin Dunkirk-Word In Spanish). Lad mig sige det sådan. Smilla gad ikke snakke og ville ikke risikere at skulle ind tror jeg, eller også har hun respekt for Tove, som bestemt synes, hun skulle lægge beslag på os. Hun forfulgte mig i en grad, som til sidst var utryg. Ikke fordi hun med vilje ville gøre mig noget, men med den ejerfornemmelse, hun klart havde, kunne man komme i klemme i deres skærmydsler. Og det er ikke så smart. Så vi fortrak udenfor igen. De andre ville sådan set gerne også sludre, men det gjorde vi så, da de kom ind.

Der var også 2 dejlige madammer, jeg ikke har set længe. Men det var skønt at se dem. Det var Madame Esprit (Esprit Du Nord-Kinky Spot) og Harmonia (Special Quest-Afrodite). Dejlige, dejlige begge to, og de var så hyggelige at hilse på. Harmonia, var helt bogstaveligt, ved at hoppe ned i lommen på mig, så kælen var hun. Som det ses, så hilste jeg også på hendes føl – Shine Like A Star (Juniper Tree), som er noget af det smukkeste, jeg længe har set. Udover det utroligt charmerende og snaksagelig. Det bliver spændende at følge hende.

Det blev tid til at hestene skulle ind og have frokost og bare ind i det hele taget. Og jeg elsker at få lov at hjælpe. Så jeg tog Smilla, Madame Esprit og Screwbox Carlras (Air Chief Marshall-Marigold) ind fra folden. Smilla kender jeg fra Hanne Bechmann’s stald og hun var sådan set hovedmålet for turen, men skønt at se dem alle. Jeg vil gerne på besøg der igen. Et dejligt sted, som jeg også kan forestille mig er helt fantastisk om sommeren. Ejendommen er iøvrigt til salg, hvis du går i den slags tanker. Tak for turen til Lene og til både hende og Helle for selskab.

Tags: ············

No Comments so far ↓

There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Leave a Comment

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield