De er ikke kommet længere med byggeprojektet
Mona Al-Haj på North Bay Sunrise (IRE) fra Bettina Andersens stald
Flemming tager My Nepthew ud af transporten
Susan og My Nephew
Widex (Appel Au Maitre-Snowburst). En superdejlig hest, jeg faldt for lige på stedet
Flemmings kone Filippa på My Nephew
Rafael og medrytter på vej retur til Bent Olsen’s stald – hjælp til heste og rytter tak
My Nepthew og Filippa på vej retur fra banen
My Nephew får en tår vand af slangen af Susan NIelsen som ejer ham
Widex får et brusebad af Flemming efter turen på banen
I dag var dage, hvor vi egentlig skulle være åbnet på banen. Jeg skulle lige ud efter noget hos grønthandleren, så jeg besluttede, at køre forbi banen og se, hvor langt det her byggeprojekt, nu var kommet. Det viste sig, der ikke var sket noget, siden sidst. Jeg blev et pænt stykke tid, og kigged heste på banen. Der var pænt med trafik, og det er altid hyggeligt stå der. Især når himlen er blå, træerne grønnes og solen skinner. Så er der ikke meget, der er bedre, lige udover at være “hands-on” med en hest eller to.
Jeg stod der et godt stykke tid, og blev enig med mig selv om, at jeg hellere måtte komme hjem da jeg havde nogle projekteer, jeg ville have i hus i dag. På vej ud mødte jeg en af vores (Søren Jensen, Enghavelyst) hestejere, og vi fik en sludder (ja selvfølgelig på behørrig afstand), altid hyggeligt. Så var jeg sådan set på vej hjem og støder så på en gammel staldkammerat (Bechmann Racing) og så blev min hjemtur yderligere udskudt, for hun stod og ventede på My Nephew (Binary File-Miss Valuev) og træner Flemming Poulsen. Dem kender jeg jo også udemærket og ville iøvrigt gerne se My Nephew. Det fik jeg så gjort, så dem på banen, holdt Nephew mens han fik is på, og Widex for flemming også. Widex var iøvrigt hesten der for 4 år siden, var den dyreste hest på auktionen. Men inden jeg fik den oplysning var jeg faldet for ham. SÅ venlig og rolig en hest, og slet ikke til at mærke på, at han er hingst. Nephew kender jeg jo, og vi har altid været gode venner, men han havde travlt med at suge indtryk til sig, og var først lidt mere snaksagelig, da han kom retur fra banen.
Vi sluttede med en kop kaffe – igen på afstand og så kørte jeg endelig hjem. Der var klokken også blevet 11.30, men sådan går det jo ofte, når jeg “lige” skal ned på banen. Det eer svært at gøre kort og Gudskeliov for det. Jeg er også snart ved at have hesteabbstinenser i svær grad. Så det var skønt at se alle og dejligt at hilse på dem, jeg kun fik sagt hej til i farten. Alle har heldigvis forståelse for, at jeg må holde mig på afstand og komme i stald og på banen så lidt som muligt. Nu var jeg der i dag, men det skal være i meget små doser. Jeg er ikke tryg ved at bevæge mig for meget ud. Men jeg håber, I nyder fotoglimt fra dagen hvor I ellers skulle have været til væddeløb. Så vidt vides, er startdatoen nu 2. maj, men uden publikum.
Mere hest end længe | deborah.dk // Apr 19, 2020 at 21:54
[…] går var jeg et smut på banen og sagde hej til nogle hestevenne. Det var sådan set slet ikke planen, men sådan blev det. Når jeg siger sådan, var det […]