Horseracing.dk

Horseracing.dk header image 2

Ride Like a Girl (2019)

May 4th, 2021 · No Comments · Film

Jeg så film i går. Det er ikke ret længe siden, jeg postede omkring den her film på Facebooksiden, og besluttede at købe den med det samme. Især da jeg så prisen, for den var ihvertfald overkommelig. Jeg modtog den også ret hurtigt, sammen med noget andet jeg havde bestilt (dog meget tidligere). Der gik dog til i går, før jeg fik set den. Og nu er jeg helt ked af, at jeg ikke har den tilgode. Jeg kan kun sige, at den holder, hvad den lover. Man bliver rørt over den her film. Helt ind i hjertet, og er man et sentimentalt gammelt fjols som undertegnede, fælder man nok også en tåre. Men lad mig fortælle om filmen.

Filmen handler om Michelle Payne, som er den første og eneste kvindelige jockey, der har vundet Melbourne Cup, som er Australiens mest berømte væddeløb over 3200 meter for 3-årige og ældre heste.

Vi følger Michelle op gennem barndommen, som er ret speciel, da hun vokser op med sin far (moderen er død, da Michelle er 6 mdr. gammel i et biluheld), og hun er således den yngste af flokken på 10 børn! Man kan sige sig selv, at den stakkels far (spillet rigtig fint af Sam Neil, som du kender fra bl.a. Jurrasic Park), er på noget af en opgave. Da han er som man næsten vil forvente af en træner (det skal man nok være indforstået for at se og forstå), både som træner og far, giver det “lidt” gnidninger, da Michelle ikke vil stille sig tilfreds med at være “bag i køen” og “kende sin plads”.

Som det jo fremgår, lytter hun ikke til far, og der skal flere dramatiske hændelser til, før de begynder at nærme sig hinanden igen. Det er ikke uden grund den stakkels far, stiller sig på bagbenene, da hans datter trodser ham. Hele familien er nemlig involveret i sporten, som vi alle ved, ikke er ufarlig. Det er den bestemt heller ikke for Michelle.

Ved stor stædighed og pågåenhed lykkes det hende at få ridt og til sidst gennemtrumfe, at få ridt på Prince Of Penzance (Red.: Penzance er en lille by i Cornwall i England), som ganske som Michelle har været plaget af skader, og som står for at have sin sidste chance for at vise noget. Så det bliver en styrkeprøve for dem begge. Michelle’s bror, der er mentalt handicappet bliver ansat i samme stald som medhjælper og hendes personlige strapper/groom.

Ingen tror meget på Michelle i den her sammenhæng og også hendes træner må kæmpe noget for at få de andre involverede overtalt. Men det lykkes som sagt og ingen kan siges at være skuffede over resultatet.

Det er en utrolig varm og dejlig film, der skildrer den vilje og lidenskab, der skal til for at holde i en utrolig barsk sport, som kræver alt af en. Og det ikke mindst som kvinde i, hvad stadig anses for at være en mandesport. Det nok i endnu højere grad i andre lande end i Norden, hvor vi dog, omend langsomt bevæger os i den rigtige retning.

Som Michelle siger:

“It’s not all about strength, there is so much more involved, getting the horse to try for you, it’s being patient.”

En sætning hun iøvrigt smider i hovedet på træneren Daren Weir og de andre, da de sidder i møde omkring, hvorvidt, hun skal have lov at ride i det Melbourne Cup, hun så vinder.

Det er nu 6 år siden, Michelle vandt sin fantastiske sejr og hun har haft flere uheld siden. Hun er nu træner og også jockey. Selvom Darren Weir var hendes træner dengang, mener Den australske Jockey Club ikke, at de anklager, der er mod Weir, har noget som helst at gøre med Michelle Payne’s Melbourne Cup sejr. Weir står til at skulle for retten i masse meget grove anklager, og som det ses i artikel ovenfor, noget hele sporten beklager og kalder aldeles afskyeligt med ganske få undtagelser.

Alt dette til en side, så skal du se en dejlig film, om (endnu en) fantastisk historie i denne sport. Og igen er det historien om at vinde på trods af meget høje odds. Det er den slags historier vi elsker og du vil helt sikkert elske denne også. Godt spillet og filmet. Lad mig endelig vide, hvad du synes, hvis du ser den.

Prince of Penzance (NZ) – Foto: Breednet.com.au

Links/artikler:

1st. July 2020 – Yeahoo News – ‘Ride Like A Girl’: Sam Neill admits being scared of the real man he plays in new horse racing drama (exclusive)

11th. October 2019 – The Age – Darren Weir scandal opens doors on racing’s dark secret

26th. August 2019 – Vouge – Australian jockey Michelle Payne on fame, fashion, and the portrayal of her life on the big screen

Michelle Payne på Wikipedia

Michelle Payne Official Website

Tags: ········

No Comments so far ↓

There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Leave a Comment

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield